Menu

Menu

ForsideNyhederAktiviteterBadmintonFodbold - SeniorFodbold - UngdomGymnastik/fitnessLeg og boldPadel tennisSportsfestTennisBestyrelsenHistorieBook Padel bane Bliv medlem
SIF's historie
Skovlund Idrætsforening en del af lokalsamfundet
Default image

Oprindelse

I 1904 stiftedes den første boldklub i Skovlund med gårdejer Bærtel Strebøl som formand. Man spillede blandt andet fodbold på hans græsmark.

De første mange år spillede man rundt på forskellige græsmarker. I 1916 blev boldklubben omdannet til Skovlund Idrætsforening med valg af 5 bestyrelsesmedlemmer. I 1924 blev klubben indmeldt i Jydsk Boldspil Union.

Grundlaget for foreningen var anderledes i de første år. Tidligere var der i landsbyen to eller tre mestre fra hvert håndværk, som de nu så sjældne erhverv som skomager, skrædder, karetmager. Disse erhverv findes disse ikke mere. Og mens købmand og brugs og flere med dem havde udlærte og lærlinge - ofte op til fire styks hver - så man senere sådanne erhverv passet af indehaveren eller bestyreren og dennes kone.

På landet havde alle landbrug mindst én ung i sit brød, mange havde to eller tre, og enkelte havde endnu flere medhjælpere. Ingen ung kom længere bort end en cykel kunne nå efter fyraften ved 19-20 tiden. Alle disse forhold gjorde, at der var langt flere i sognet, end der er i dag. De var mere bundne af de nærmeste omgivelser, og derfor var grobunden for et vidt forgrenet foreningsliv større end nu.

Men Skovlund Idrætsforening bed sig fast, og da klubben i 1932 havde fået et hold i Mellemrækken, mente man, at det måtte være slut med at spille på græsmarker og endelig i 1934 lykkedes det at købe 2 tdr. land. Den nye idrætsplads blev indviet den 16. juni 1935. Da man i årenes løb havde fået flere hold, var det nødvendigt at udvide igen og i 1957 indviede man de nye baner. Den seneste udvidelse fandt sted i 1998. Det første klubhus blev opført i 1939 og senere udvidet i 1960 og 1976.

Lokalsamfundet

Forholdene har unægtelig forandret sig for idrætsudøverne og foreningen i de år, der er gået siden stiftelsen. Og vilkårene har ikke altid været de bedste for aktiviteternes udvikling. Fra den spæde start spillede økonomien ikke en fremtrædende rolle sådan som nu. 

Profiler

Miniportræt af markante personer

I de første 25 år var de mest markante personer fra familierne Larsen og Knudsen, der i første generation var repræsenteret med hver 6 medlemmer og vel endnu flere i anden generation. En tredje familie er nævnt i 50-året, nemlig Gøbel Poulsen, der i tre generationer har været drivende kræfter inden for SIF, både som aktive spillere og i foreningens ledelse. Ligeledes i 3 generationer har købmand Johannes Nielsens slægt været engageret i SIF.

Gennem de seneste 25 år er det nok værd at fremhæve én familie, som har ydet en særlig indsats - nemlig familien Uhd. Sonja og Jens Uhd´s fem drenge, Svend Erik, Allan, Jørn, Ole og Per har alle trukket et stort læs for SIF. Mor Sonja har vasket seniorholdenes spillerdragter i næsten 30 år. Svend Erik har både spillet og været i bestyrelsen i mange år - er i dag involveret i sporten i Vejrup. Allan har selv spillet i mange år, trænet damerne i en del år og sidste år og også siddet i SIF`s bestyrelse nogle år.

Jørn har været en af SIF´s mest markante spillere igennem mange år, og er den spiller, der har modtaget diverse pokaler flest gange. Herudover har han været medlem af fodboldudvalget i flere år og er i dag træner i ungdomsafdelingen i SIF/AIF Fodbold.

Ole har været aktiv på fodboldbanen i mange år og er det stadig. Herudover har han trænet fodbolddrenge i mange år - og trænede også damerne i 7 år. Han har siden 1978 været i SIF´s bestyrelse, heraf de seneste 6 år som formand.

Per havde været bestyrelsesmedlem og har nu gennem en del år været kampfordeler. Han er stadig aktiv spiller og har trænet børnehold i mange år.

Der er også 3 andre markante personer, som bør nævnes - nemlig Inge UlrichEigil Vedstesen og Martin S. Nielsen. Disse tre personer har også gennem mange år været, og er stadig en utrolig stabil arbejdskraft som både bestyrelses-medlemmer, trænere og hvad klubben ellers bruger den til.

De nævnte personer er absolut ikke de eneste, der har gjort deres bedste for sporten i Skovlund. Mange har ved deres ihærdighed og trofasthed været med til at højne fodboldspillet i SIF. 

Højdepunkter

Skovlund IF har igennem mange år haft 2-3 herresenior hold tilmeldt JBU´s turneringer. Klubben råder i 2005 over 2 seniorhold - i Serie 4 og 6.

Damefodbold Damefodbolden startede op i 1973. I 1979 blev det til et jysk mesterskab i Damejunior. Damesenior har spillet i Serie 1 og Serie 2 og blev i 1994 jyske mestre. De seneste år har damerne spillet 7-mands fodbold.

Samarbejdsklub

Skovlund IF og naboklubben Ansager Idrætsforening indledte for en del år siden et samarbejde i ungdomsrækken. Dette samarbejde er igennem årene udvidet og i 2005 har klubben tilmeldt 11 hold i fælles regi.

Omtale i lokale medier
10.11.22 TVSyd: Andesteg ad libitum i Næsbjerg
Kunderne strømmer til på Mortensaften
12.09.22 JV: Ole og Jakob har begge fået ballonudvidelser og lever som hjertepatienter
FC Kroniker så dagens lys i 2022, og hver onsdag klokken 16.00 mødes en flok friske mænd på banerne ved Næsbjerg Stadion, hvor et tidligere byrådsmedlem står for træningen.
08.09.22 Når vinden blæser, skal det dæleme udnyttes
For ham er det meget enkelt: Hvorfor dog bruge penge og plads på at sætte vindmøller op – og så ikke få en masse grøn strøm ud af dem, når det blæser?
06.09.22 JV: 1550 kilometer på cykel fra Danmark til Schweiz:
Anni og Albert klarede turen på 28 dage og kom helt tæt på overraskende oplevelser
05.09.22 Børnene på Nordenskov-Næsbjerg Skole får krig på skoleskemaet
Den 16. september får Nordenskov-Næsbjerg Skole besøg af byrumsteatret ’Teatergrad’ med forestillingen »Krig – I børnehøjde«.
15.06.22 JV: Pædagogen Jeppe og kæresten satsede stort: Sådan gik det, da parret satte 200.000 kroner på højkant i haven på landet
Det er altså meget at satse 200.000 kroner for en pædagog. Men Jeppe Uhre og konen Nava Lønborg tog risikoen. Jeppe er rigtig glad for resultatet.
08.06.22 Ugeavisen: Kim er politisk forbruger: Grøntsagerne købes på grønttorv og kommer hjem i medbragte papirsposer
En livskrise i starten af 20’erne fik 38-årige Kim Frost Zaar til at fundere over livets mening. Det gav ham anledning til at tage de værdier, han ønsker at leve sit liv efter, op til revurdering - også som politisk forbruger.
19.05.22 JV: 93 kvadratmeter boliglykke med fladt tag, der tager mod solen
Arbejdernes Andelsbolig-Forening Varde går nu ind i den afgørende fase for opførelsen af 14 almene boliger i Næsbjerg. Største udfordring er lige nu opvarmningen og byggeprisen.
14.05.22 JV: Pædagogen Jeppe sætter 200.000 kroner på højkant hjemme i haven: Konen bakker op om at invitere kendte popnavne på gården
Det er en interesse for musikfestivaler, der driver Jeppe Uhre fra Næsbjerg. Derfor skaber han nu for andet år sin egen lille festival.
04.05.22 Ugeavisen: Árni Weihe er den nye skoleleder på Nordenskov-Næsbjerg Skole.
Han ser frem til at møde alle i og omkring skolen, og selvom han ikke har et indgående kendskab til lokalområdet, så behøver han ikke tænde gps'en for at finde sin nye arbejdsplads.